Terapi

Min terapeutiske tilgang er helhedsorienteret, det vil sige at jeg arbejder med at bearbejde og hele vanskeligheder på flere planer; tankemæssigt, følelsesmæssigt, kropsligt og energetisk. Afhængigt af dine udfordringer og præferencer anvender og integrerer jeg kognitive, hypnoterapeutiske, psykodynamiske, eksistentielle og narrative metoder, samt healing.

Typisk bliver terapi aktuel i forbindelse med en akut eller en tidligere opstået belastning. Det kan være en voldsom hændelse eller livsvilkår, som påvirker dit system på mange niveauer; følelsesmæssigt, mentalt, fysisk og energetisk. De forskellige redskaber i mit terapeutiske arbejde, er rettet imod ét eller flere af disse niveauer, så jeg har mulighed for at hjælpe dig på alle niveauer, for at opnå reel og varig udvikling og vækst.

Nogle mennesker oplever det vanskeligt at få kontakt til deres egne ressourcer via traditionel psykologisk samtaleterapi indendørs i et samtalelokale, hvorfor jeg også tilbyder oplevelsesorienteret terapi i naturen eller hesteassisteret terapi.

I terapi får du stillet et rum til rådighed, hvor du bliver mødt, lyttet til, forstået, spejlet og udfordret lige der, hvor netop du er lige nu. Her kan du kan udforske dine tanker, følelser og reaktioner og du kan udvikle redskaber til håndtering af sorg, tab, smerte, traumer og relationer. Her bliver du mødt uden fordomme, forventninger eller krav. Hvad der sker forbliver i rummet med fuld tavshedspligt og respekt.